Højere forberedelseseksamen
Prøvesættet må alene anvendes til den på prøvesættet anførte prøve.
Al anden anvendelse af prøvesættet, herunder visning eller deling f.eks. via internettet, sociale medier, portaler og bøger, udgør en krænkelse af Børne- og Undervisningsministeriets og evt. tredjemands ophavsret og er ikke tilladt.
Overtrædelse af ophavsretten kan være erstatningspådragende og/eller strafbart.
Prøvesættet kan dog, efter at prøven er afsluttet, anvendes til undervisningsbrug på uddannelser m.v. omfattet af den lovgivning, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet administrerer.
Bringes i henhold til aftale mellem Undervisningsministeriet og Copydan.
Opgave 1
Marina Cecilie Roné: Mors bog.
Om rovdyr og andre realiteter, Gladiator, 2022.
Opgave 2
Lisa Svelmøe: Nødsporet.
https://www.ekkofilm.dk/shortlist/film/nodsporet/, 2018.
Opgave 3
TV Avisen: Årsdag for Hamas’ terrorangreb på Israel.
https://www.dr.dk/drtv/episode/tva_-aarsdag-for-hamas-terrorangreb-paa-israel_482435, 7. oktober 2024.
Ultra Nyt: Et år med krig i Gaza & svar på JERES spørgsmål.
https://www.dr.dk/drtv/episode/ultra-nyt_-et-aar-med-krig-i-gaza-and-svar-paa-jeres-spoergsmaal_474356, 7. oktober 2024.
Opgave 4
Jens Christian Thaysen: Jeg føler mig krænket som ind i helvede: De sletter min fortid, stiften.dk, 11. januar 2024.
Amalie Møller Pedersen: Kære kollega: Jeg sletter ikke din fortid – det er bare dig, der ikke er fulgt med ind i nutiden, stiften.dk, 12. januar 2024.
Drengene fra Angora: Rejsesangen.
https://www.dr.dk/drtv/se/drengene-fra-angora_150399, 12. marts 2004.
|
Opgaveformulering Skriv en debatterende artikel, hvor du med udgangspunkt i konkrete eksempler undersøger og diskuterer, om censur af satire gavner eller skader ytringsfriheden. I din artikel skal du inddrage Jeg føler mig krænket som ind i helvede: De sletter min fortid (tekst 4a), Kære kollega: Jeg sletter ikke din fortid – det er bare dig, der ikke er fulgt med ind i nutiden (tekst 4b) og Rejsesangen (tekst 4c). I din undersøgelse skal du anvende relevante tekstnedslag og særligt fokusere på:
Omfang af din artikel: tre-fire normalsider a 2400 tegn med mellemrum |
Til opgaven hører tre tekster (tekst 4a, 4b og 4c).
|
Opgaveformulering Skriv en analyserende artikel, hvor du undersøger, hvordan den samme nyhed kan formidles til forskellige målgrupper. I din artikel skal du analysere, sammenligne og vurdere Årsdag for Hamas’ terrorangreb på Israel (tekst 3a) og Et år med krig i Gaza & svar på JERES spørgsmål (tekst 3b). I din undersøgelse skal du anvende relevante tekstnedslag (gerne i form af screenshots) og:
Omfang af din artikel: tre-fire normalsider a 2400 tegn med mellemrum |
Til opgaven hører to tekster (tekst 3a og 3b).
Uddraget er begyndelsen (00:05-04:35) på en særudgave af TV Avisen, DR’s nyhedsprogram, sendt den 7. oktober 2024. Udsendelsen markerer årsdagen for Hamas’ terrorangreb på Israel den 7. oktober 2023.
Uddraget er et nyhedsindslag (00:21-04:01) fra DR’s Ultra Nyt. Ultra Nyt er et nyhedsprogram, der henvender sig til de 9-14-årige. Indslaget blev sendt den 7. oktober 2024.
|
Opgaveformulering Skriv en analyserende artikel, hvor du undersøger fremstillinger af stemning i fiktive tekster. I din artikel skal du analysere, fortolke og perspektivere kortfilmen Nødsporet (tekst 2). I din undersøgelse skal du anvende relevante tekstnedslag (gerne i form af screenshots) og:
Omfang af din artikel: tre-fire normalsider a 2400 tegn med mellemrum |
Til opgaven hører en tekst (tekst 2).
Kortfilm fra 2018, skrevet af Mariann Sofiasdóttir og instrueret af Lisa Svelmøe.
|
Opgaveformulering Skriv en analyserende artikel, hvor du undersøger tekster, der fremstiller fragmenterede familieforhold. I din artikel skal du analysere, fortolke og perspektivere Mors bog (tekst 1). I din undersøgelse skal du anvende relevante tekstnedslag og:
Omfang af din artikel: tre-fire normalsider a 2400 tegn med mellemrum |
Til opgaven hører en tekst (tekst 1).
Opgaver og tekster
Du skal besvare én af opgaverne 1 – 4. Brug opgavens titel som overskrift for din besvarelse.
Analyserende artikler
1: Fragmenterede familieforhold
1. Marina Cecilie Roné: Mors bog
2: Stemning i fiktive tekster
2. Lisa Svelmøe: Nødsporet
3: Nyhedsformidling til alle aldre
3a. TV Avisen: Årsdag for Hamas’ terrorangreb på Israel
3b. Ultra Nyt: Et år med krig i Gaza & svar på JERES spørgsmål
Debatterende artikel
4: Censur af satire
4a. Jens Christian Thaysen: Jeg føler mig krænket som ind i helvede: De sletter min fortid
4b. Amalie Møller Pedersen: Kære kollega: Jeg sletter ikke din fortid – det er bare dig, der ikke er fulgt med ind i nutiden
4c. Drengene fra Angora: Rejsesangen
Artiklen som genre
De to opgavegenrer, du kan vælge at skrive, ligger indenfor den overordnede skrivegenre: artikel. En artikel er en faktatekst, som ville kunne offentliggøres og læses af en interesseret læser.
Du er afsenderen. Den modtager, du skal have i tankerne, når du skriver, er en medborger, der interesserer sig for kultur og litteratur. Din modtager er bredt orienteret i danske medier, bøger, film og aktuelle debatter samt i den danske litteraturhistorie. Din modtager kender derfor også danskfaglige begreber som eksempelvis fortællesynsvinkel, flashforward og metafor. Det betyder, at du ikke behøver at definere disse begreber, når du bruger dem. En artikel er opbygget med en indledning, en midte og en afslutning. Indledningen er fokuseret, den rummer og åbner for centrale aspekter af emnet og din vinkel. Din artikel skal være skrevet i en sammenhængende form (dvs. ikke i punktform). Den skal have en fokuseret overskrift (til eksamen er det den titel, som hører til opgaven) og kan eventuelt rumme underoverskrifter.
I din artikel bruger du viden og tekster. Du skal præsentere de tekster, du inddrager, for din læser, hvilket vil sige, at du i din tekst skal nævne forfatter, titel og gerne årstal, når du nævner teksten første gang. Det betyder til prøven, at også de tekster, som er til opgaverne, skal præsenteres for din modtager. Du kan ikke forvente, at din læser kender det materiale, opgaven er stillet i til den skriftlige prøve.
Du skal samtidig altid henvise til det materiale, du inddrager i din artikel. Du kan henvise på flere måder, men brug samme måde gennem hele artiklen. Du kan bruge fodnoter, henvise i parentes i din tekst eller som du ellers har lært det. Det vigtigste er, at du er konsekvent gennem hele artiklen og henviser på den samme måde. Når du undersøger medieklip, er det også muligt at bruge screenshots i din artikel.
Analyserende artikel
Når du skriver en analyserende artikel, skal du undersøge en tekst ved at nærlæse den med henblik på analyse, fortolkning og vurdering. Teksten kan være mundtlig, skriftlig eller multimodal. Din opgave er at formidle din tekstforståelse klart for en læser, der ikke kender teksten, og forklare din læser, hvad der står i teksten, og hvordan teksten – også dét, der gemmer sig mellem linjerne – skal forstås. Det er vigtigt, at du i din analyse både går helt tæt på teksten og citerer centrale passager og hæver dig over dine tekstnedslag vha. relevante analysebegreber. Når du slår ned på noget i teksten, skal du huske at forklare og udlægge det for din læser. Hvis opgaven kræver det, skal du også gennem en perspektivering vise, hvordan teksten kan læses og forstås i en bredere sammenhæng, det kan fx være en litteraturhistorisk, tematisk eller genremæssig sammenhæng.
Kendetegnende for den gode analyserende artikel er det, at den viser blik for tekstens hvad, hvordan og hvorfor og formidler analysen, fortolkningen og vurderingen klart, vinklet og sammenhængende. Tænk på, at din artikel skal føre læseren frem til en samlet forståelse og perspektivering af teksten.
Typiske skrivehandlinger: Forklare, beskrive, dokumentere, udlægge, analysere, fortolke, vurdere, perspektivere.
Delvist beslægtede genrer: Anmeldelser, værklæsninger i tekster om forfatterskaber eller filmgenrer, forfatter- eller værkbiografier, foredrag om litteratur, kunst eller film, podcast/radio/tv om kultur, retoriske analyser af taler, litterære forskningsartikler.
Debatterende artikel
Når du skriver en debatterende artikel, skal du undersøge og diskutere et danskfagligt debatemne eller spørgsmål. Dit mål med artiklen skal være 1) gennem en diskussion at gøre din læser klogere på emnet og de forskellige vinkler og synspunkter, man kan anlægge på det, 2) i en mere debatterende form at argumentere for dine holdninger til emnet og gennem en stærk og velgennemtænkt argumentation at forsøge at overbevise din læser om dine synspunkter.
Til den debatterende artikel knytter der sig altid et tekstmateriale – det kan både være mundtligt, skriftligt og multimodalt. Du skal undervejs i din debatterende artikel inddrage og forholde dig til tekstmaterialet ved at forklare din læser, hvilke synspunkter og argumenter der er centrale. Det er meningen, at du skal inddrage det, der er væsentligt for din egen undersøgelse eventuelt med konkrete citater eller eksempler fra teksten. Du skal samtidig inddrage andre synspunkter og eksempler, som kan understøtte din argumentation, og derved overbevise din læser. De andre synspunkter kan være fra en anden tekst, men det kan også være synspunkter, som du selv formulerer. Dine eksempler kan du hente fra aktuelle sager, egne oplevelser med relevans for emnet, eller noget du har læst eller set i undervisningen, i avisen, på nettet, i fjernsynet el.lign.
Kendetegnende for den gode debatterende artikel er, at den undersøger det danskfaglige emne, formulerer præcise synspunkter ved hjælp af relevante eksempler og belæg og formår at overbevise sin læser.
Typiske skrivehandlinger: Argumentere, eksemplificere, redegøre, karakterisere, diskutere.
Delvist beslægtede genrer: Aviskronikker, debatindlæg, klummer, diskussioner på sociale medier, tv/radio-debatter, politiske taler, avisledere, blogindlæg.
Vejledning specielt til dette opgavesæt
Dette opgavesæt indeholder fire opgaver med tilhørende tekster.
Teksterne til de enkelte opgaver
Du finder frem til teksten eller teksterne til de enkelte opgaver ved at klikke på linket.
Du skal besvare én af opgaverne
Brug opgavens titel som overskrift for din besvarelse.
Kildeoplysninger
Oplysninger om kilderne til de enkelte tekster findes i teksternes manchetter på opgavesiderne.
Henvisninger til medieklip og brug af screenshots
Du kan henvise til dele af medieklip f.eks. ved at angive afspillerens minut- og sekundtal for henholdsvis starten og afslutningen af den del af en tekst, du benytter. Du kan også bruge screenshots i din artikel.
Torsdag den 4. december 2025
Kl. 9.00-14.00